af Torben Kjær
Et sydeuropæisk kloster en gang i midten af det 11.århundrede. En munk sidder bøjet over en tyk bog med slidte pergament-sider. Han afskriver en bibel ved det rolige lys fra en enkelt kærte. Minutiøst kopierer han hvert eneste ord fra klostrets moder-eksemplar over på de nye sider. Mangelen på pergament er stor, men han er så heldig at have fået fat på en gammel forældet bog af en græsk filosof. Med en skarp kniv skræller han det yderste lag af pergamenten, så den oprindelige skrift forsvinder. Flittigt, og opfyldt af stolthed, erstatter munken forsigtigt den gamle hedenske tekst med Guds egne ord. En gammel, uerstattelig klassiker ender som flossede pergament-trevler på gulvet under pulten.
Sådan kunne det være foregået. I hvert fald har historikerne flere eksempler på at unikke tekster på denne måde er mistet for eftertiden. Gerningsmændene har næppe haft dårlig samvittighed over hvad de gjorde. Oftest har bogen det gik ud over, været forfattet på et sprog som de ikke kendte. De har formentlig været overbeviste om at den nye tekst var bedre, vigtigere og mere værdig til bevarelse for eftertiden.
Japan ved årsskiftet 1993-1994. Papir bør genbruges. Den japanske producent af kopimaskiner, Ricoh, har konstrueret prototypen til en maskine der kan fjerne kopieret skrift fra papir. Maskinen fodres med papiret og et tyndt lag kemikalier påføres skriften, som langsomt opløses. Derefter er papiret klart til at blive brugt på ny.
Ricohs antikopimaskine er et varsel om en ny skrift-kultur i det samfund vi er på vej ind i. På trods af skrækhistorien fra middelalderen er vi vant til, at en engang produceret tekst er den endegyldige sandhed om denne tekst. De middelalderlige munkes sletning af gamle klassikere er undtagelsen der har bekræftet reglen. Reglen var at tekster var evige, urørlige. Men aldrig mere vil man kunne have denne følelse af noget færdiggjort og endegyldigt over en skrevet tekst. For fremtiden er et stykke beskrevet papir ligeså ufærdigt og evigt ventende på en eventuel rettelse, forbedring eller sletning som en tekst på en computerskærm. Vi er på vej ind i et samfund hvor der ikke vil eksistere færdige sætninger - for slet ikke at snakke om færdige bøger.
Alle der har prøvet at arbejde med et tekstbehandlingsprogram kender problematikken i en lidt anden form. Der er aldrig nogensinde en tekst som er den færdige, den ultimative tekst. - Jeg lavede lige en udskrift af den foreløbige tekst. - Værsågod, her er den nye version af teksten. - Den er sådan set næsten færdig, men jeg vil lige ændre lidt på typografien. Man taler om den første version, den sidste nye version, den modificerede version, men aldrig mere om den endelige version. En tekst kan altid lige tilrettes, ændres, kommenteres eller føres up-to-date.
Om tredive år vil avisen ikke komme ind igennem brevsprækken (måske vil brevsprækker til den tid være lige så mystiske for børnene, som en skrivemaskine er det idag). Istedet får man avisen i elektronisk form, med de fordele det indebærer. Avisen vil blive opdateret konstant, hver ny artikel vil være i avisen i samme øjeblik den er skrevet. Men bemærk at der stod skrevet og ikke færdig. For sker der en ændring i situationen kan artiklen tilrettes. Der vil ikke være noget der
hedder Jyllandsposten den 19. januar 2019. I stedet vil der være en stadig strøm af nye artikler og ændringer i gamle artikler efterhånden som situationen udvikler sig. Der vil ikke være nogen endelig version, men en konstant strøm af ord på elektronisk form, som man sikkert af nostalgiske grunde og af mangel på et bedre ord vil kalde for "avisen". Men historikerne vil aldrig mere kunne finde den endelige sandhed om hvad der stod i avisen den dag.
Og problemet fører videre. En af civilisationens store opfindelser er leksikonet. Et leksikon eller en encyklopædi giver en bred beskrivelse af vores viden om verden og os selv på et givet tidspunkt, nemlig det tidspunkt da leksikonnet blev trykt. Formodentlig bliver Den Store Danske Encyklopædi det sidste eksempel på denne forældede måde at opbevare viden på. Fremtidens leksikon bliver elektronisk og dermed dynamisk. Leksikonnet vil altid være up-to-date fordi ny udvikling øjeblikkeligt vil blive afspejlet i ændrede artikler og nye opslagsord. Leksikonnet vil afspejle et samfund i rasende udvikling, ved selv at være i konstant udvikling. Aldrig mere en endelig version. Aldrig mere en endelig sandhed.
Og aldrig mere vil menneskeheden producere en tekst af virkelig bestandighed.
En lignende tendens har i et stykke tid kunnet ses i film-industrien. Idag kommer de store Hollywood-film ikke i én, endelig version. Der er ofte forskel på biograf-versionen og video-versionen, og vi har således allerede to versioner af den samme film. Så er der ìdirectors cutî, widescreen-versionen på video, ìden-hidtil-ukendte-slutning-nu-netop-fundet-i-arkivet-og-udgivetî, den restaurerede version (ìnu med Surround-Soundî), laser-disc-udgaven og en version til fremvisning i fly, hvor flyulykkerne er klippet ud. Måske vil denne udvikling snart komme til skønlitteraturen?
En anden ny teknologi der vil bringe denne udvikling videre er hypertekst. Hypertekst er en elektronisk tekst, hvor der er kæder mellem forskellige dele af teksten. Når man læser en hypertekst, læser man ikke teksten linært, men springer rundt i teksten, stort set som man har lyst til. Det er læseren i ligeså høj grad som forfatteren, der afgør tekstens fremståen. Enhver der har prøvet at læse en hypertekst, vil være enig i at det er en genial måde at tilegne sig viden på. Læseren bestemmer selv, hvad der er interessant, og hvad der er ligegyldigt. Men udbredelsen af hypertekst vil, i forening med muligheden for altid lige at lave en ny version, betyde at vi vil få et helt andet forhold til tekster.
Før var tekster evige, endegyldige udtryk for en enkelt forfatters tanker. Det gjaldt for Bibelen, matematikbogen for 3.klasse og Peter Høeg. I fremtiden vil vi betragte tekster som midlertidige og i under evig udvikling, og samtidig vil vi opfatte teksterne som formet af både forfatteren og læseren, mere end som en isoleret forfatters eget projekt.
Teknologien vil, på dette område som på så mange andre, påvirke vores måde at tænke på. Nogle vil forbande udviklingen og andre vil betingelsesløst overgive sig. Den bedste måde at forberede sig på er naturligvis så tidligt som muligt at gøre sig klart hvad udviklingen vil indebære for vores måde at tænke på, og på den måde få mulighed for at forstå hvad det er der sker med os.
NB! Husk at gemme denne avis. Den vil senere kunne slettes og bruges til noget nyt.